Vores digitale kulturarv er allerede betalt – hvorfor køber vi den én gang til hos tech-giganterne?

Slip fri af den kommercielle streaming-buffet og genopdag biblioteket som dit (digitale) fristed. Det handler om mere end sparede penge – det handler om din frihed til selv at vælge.

Betaler du dobbelt for din underholdning?

Forestil dig, at du hver måned betaler for adgang til en gigantisk digital buffet. Udbuddet er enormt, og det er netop den overvældende mængde, vi betaler for hos de store streamingtjenester. Men i den kommercielle buffet drukner kvaliteten ofte i kvantitet, og maden er ofte tilsat e-numre i form af algoritmer og autoplay, der er designet til at gøre os afhængige snarere end mætte.

Vores egne data bliver brugt mod os til at foreslå mere af det samme indhold. Derfor bliver du sjældent udfordret, men blot fastholdt i en uendelig, digital rullemenu. Paradoksalt nok ender vi ofte med enten at øse det samme på tallerkenen, som vi plejer, eller at bruge oceaner af tid på at lede efter noget nyt, som vi i sidste ende fortryder at have brugt vores opmærksomhed på. Når udbuddet er enormt, bliver det sværere at vælge, hvad der skal på tallerkenen. Og nogle gange får man måske endda slet ikke øst op!

Sara Bindeballe, biblioteksformidler på Dokk1 i Aarhus, mærker tydeligt, at mange søger væk fra skærmens konstante strøm:

”En del fortæller, at der pludselig er gået flere år, hvor skærmen ligesom har suget al deres fritid, men nu vil de til at fordybe sig i længere historier igen. Generelt kan vi på bibliotekerne godt mærke, at folk gerne vil læse bøger for tiden. Både papirbøger (der er f.eks. vildt mange unge, der spørger efter klassikere!), men også ebøger og især lydbøger.”

Det handler ikke kun om de penge, du kan spare ved at rydde op i dine abonnementer. Det handler om at genvinde kontrollen over din opmærksomhed. For hvor de kommercielle tjenester kæmper for at holde dig fanget ved buffeten så længe som muligt, inviterer de offentlige tilbud som eksempelvis Filmstriben og eReolen til noget helt andet: Bevidste valg.

Vi har vænnet os til, at god underholdning er noget, vi skal købe os til hos tech-giganter som Netflix, Disney+ og Spotify. Men sandheden er, at vi allerede har betalt. Gennem vores skatteydelser har vi skabt et fantastisk digitalt kulturtilbud, som ligger og venter på os – helt uden algoritmer, der forsøger at stjæle vores tid og opmærksomhed.

Algoritme-fri zone og "sund friktion"

Det er efterhånden alment kendt, at de store tech-giganter fastholder deres brugere gennem en kombination af dataanalyse og psykologisk design (som automatisk afspilning og ‘næste afsnit’). Deres mål er at minimere "friktion" – altså de pauser, hvor du kan finde på at kigge op og slukke. Faktisk har Netflix’ tidligere administrerende direktør, Reed Hastings, udtalt, at virksomhedens største konkurrent ikke er andre streamingtjenester, men menneskers behov for søvn.

Som en direkte modvægt findes bibliotekernes digitale tilbud. Mens de kommercielle tjenester kæmper for at eliminere pauserne, bevarer Filmstriben en sund friktion. Her starter intet af sig selv. Du bliver ikke "fanget" af en algoritme, der fodrer dig med "mere af det samme". I stedet møder du kurateret indhold, hvor filmene er udvalgt af rigtige mennesker for deres kunstneriske værdi eller kulturelle relevans.

Sara Bindeballe ser biblioteket som en del af en større modbevægelse:

”Den der bevægelse, der spirer lige nu, hvor flere f.eks. drømmer om at få sig et kamera, skrive i hånden og bygge en analog samling af film og bøger og musik – det passer jo også fint ind i den, at det hele går lidt langsommere. Da jeg var ung i 90’erne og 00’erne fandt vi de ting, der tændte os, langsomt – gennem venner og tilfælde og omstændelig søgen. Jo færre ting, man har adgang til, jo større er glæden jo også.”

Ydermere fungerer bibliotekets pointsystem som en naturlig stopklods. Hver måned tildeler dit lokale bibliotek dig nemlig et antal point, som du bruger til at ”købe” adgang til film – en spillefilm koster eksempelvis typisk 4 point. Det inviterer dig til at vælge med omhu, fordi du har et begrænset antal point til rådighed. Det tvinger dig til at se med større opmærksomhed og nærvær – måske endda uden at kigge på din smartphone imens. Pointsystemet minder mig om barndommens ture i Blockbuster. Her kunne vi ikke bare scrolle uendeligt; vi skulle vælge med omhu, fordi vi kun lejede én film. Hvor tech-giganterne vil have dig til at se mere, vil biblioteket have dig til at se bedre.

Din "gratis" kulturbuffet - de oversete “perler”

Jonathan Wilmann, digital formidler på Vejle Bibliotekerne, understreger, at biblioteket ikke er sat i verden for at udkonkurrere de kommercielle giganter, men for at levere et supplement med en helt anden profil:

“Mens giganterne har massive marketingbudgetter til at booste deres kendskab, kæmper vi med nogle klare benspænd. Hvor de tilbyder en ’to-klik-løsning’, kræver biblioteket en lidt længere ’klik-rejse’. Du skal typisk logge ind via dit lokale biblioteks hjemmeside og finde tjenesten derfra. Det forvirrer nok mange, at der ofte skal to logins til for at få adgang, men har du først lært det, er det slet ikke svært – og man kan altid få hjælp til det på sit lokale bibliotek.”

Jonathan forklarer desuden, at udbuddet varierer, da de digitale tilbud købes hjem af det enkelte kommunebibliotek. Derfor er det altid en god idé at tjekke, hvad netop dit lokale bibliotek tilbyder. Her er de perler, jeg selv har fundet vej til gennem mit eget bibliotekslogin:

Film og dokumentarer:

• Se prisvindende film på Filmstriben
• eller oplev klassisk musik, opera og jazz i verdensklasse via Medici.tv

Aviser og magasiner:

• Via appen PressReader har du adgang til alverdens internationale aviser. Det er i øvrigt en genial rejsemakker, da du ofte kan læse de danske aviser, når du er i udlandet.

E-bøger, lydbøger, podcasts og koncerter:

• Find de nyeste danske titler på eReolen
• og et enormt internationalt katalog på eReolen Global (findes som app under navnet Libby). Her gemmer sig også Qello, hvor du kan streame musikdokumentarer og koncertoptagelser.

Sprogkurser:

Med Transparent Language Online kan du lære sprog direkte fra dansk – noget de store kommercielle tjenester sjældent tilbyder, da de ofte kræver, at du kan engelsk først.

Til børnene: 

• Børnebiffen (3-7 år) med nøje udvalgte film (af Det Danske Filminstitut) af høj kvalitet. Alle filmene er valgt ud fra et princip om, at de skal være i øjenhøjde med børnene og passe til deres alder. Måske familiens nye alternativ til YouTube Kids?
• eReolen GO (7-14 år) der har til formål at styrke børns læselyst og -færdigheder via en lettere adgang til digitale bøger på mobile platforme (kan downloades som en gratis app) og gennem formidling rettet til (og
  sommetider også af) børn og unge.

Biblioteket som det ultimative fristed

Men biblioteket er mere end det digitale! For selvom deres digitale tilbud er stærkt, er det fysiske bibliotek det ultimative fristed. Bibliotekets arkitektur sender et signal til dit nervesystem om at falde til ro. Her er ingen pop-up vinduer eller algoritmer, der forsøger at regne dig ud. Her er menneskelig øjenkontakt, vejledning og friheden til at være anonym.

Som Sara Bindeballe forklarer, er det menneskelige møde noget helt andet end algoritmen:

”Selvfølgelig kan vi ikke altid ramme lige så rent som en datahøstende algoritme, der kender dig bedre end din kæreste. Til gengæld er der virkelig mange lånere, som udtrykker, at det var megafedt at blive mødt af et menneske. Samtalen kan gå så mange spændende steder hen, og det gør den virkelig også tit.”

Når du opsiger dine abonnementer, sparer du ikke bare penge – du fjerner også den ubevidste pligtfølelse: ”Nu har jeg betalt for det, så skal jeg også bruge det.” Det er ofte den mekanisme, der får os til at tænde for en serie, selvom vi egentlig havde mere brug for ro eller en samtale.

At vælge bibliotekets digitale hylder er for mange en vej til større nærvær, men det er også en principiel beslutning. Det er en frigørelse fra de algoritmer, der er designet til at høste dine data og sælge din opmærksomhed til højestbydende. Biblioteket er vores fælles digitale infrastruktur. Det er allerede betalt, ejet af os alle og helt frit for overvågningskapitalisme. Det handler om at tage magten over din digitale identitet tilbage. Det er sund fornuft – både for din bankkonto og for dit bevidste liv.