Gæstepost af Simon Justesen, der driver fediverset.dk
Er du klar på at prøve sociale medier, hvor fællesskabet er i fokus, og der ikke kastes om sig med reklamer? Så skulle du prøve at hoppe på et af de mange sociale medier i "Fediverset".
Hvad er Fediverset?
Du kender sikkert email: Du kan sende en mail fra Gmail til Tuta til Proton, fordi de alle taler samme sprog. Det er lige meget, hvor din emailadresse er oprettet. Du kan skrive til alle andre.
Fediverset fungerer på præcis samme måde, bare med sociale medier. Det er et netværk af hundredvis af selvstændige sociale medier, der alle kan tale sammen. Du vælger selv, hvilket fællesskab du vil tilmelde dig. Du kan stadig skrive med alle andre i netværket. Og ingen enkelt virksomhed ejer eller kontrollerer det hele.
Det er det, der menes med, at fediverset er decentralt: Der er ingen hovedkvarter, ingen bestyrelse, ingen direktør i en startup, der kan beslutte at ændre spillereglerne for dit fællesskab fra den ene dag til den anden. Hvert fællesskab, også kaldet en server, er selvstyrende og fastsætter sine egne regler og normer.
Til sammenligning: På Facebook eller X er du bundet til den ene platform. Du kan kun skrive til andre Facebook-brugere. Og det er virksomheden bag platformen, der bestemmer, hvad du ser, og hvilke regler der gælder. I fediverset er det omvendt.
Hvad er ActivityPub? Det tekniske fundament for fediverset er en protokol ved navn ActivityPub. En protokol er et standardiseret regelsæt, der gør det muligt for forskellige internettjenester at udveksle data med hinanden, selvom de fungerer forskelligt nede i "motorrummet". Det er ActivityPub, der sørger for, at du kan sende et opslag fra din server til en bruger på en helt anden server — ligesom email-protokoller sørger for, at en Gmail-besked kan nå en Outlook-indbakke.
Ingen reklamealgoritmer
Fediverset beboes af mennesker, der helst ser sig fri for reklamer og smarte markedsføringskneb. I modsætning til mainstream sociale medier er der ingen algoritmer, der favoriserer bestemte typer indhold eller bestemmer, hvad der popper op på din beskedvæg.
Det betyder, at man selv skal gøre en indsats for at få sine budskaber ud. Til gengæld slipper man for at blive bombarderet med indhold, man ikke har bedt om.
Alle kan deltage
Alle kan oprette en bruger i et af fællesskaberne. Vil man selv starte et socialt medie og har lidt teknisk viden og gåpåmod, kan man downloade softwaren. Den er typisk frit tilgængelig og Open Source, og så bare koble sig på resten af netværket.
Serverne drives typisk af privatpersoner, foreninger eller virksomheder. Fordi de kun er afhængige af den infrastruktur, de selv baserer sig på, er de meget svære at opkøbe eller lukke ned.
Hvordan ser det ud i praksis?
Nogle servere er generelle, åbne fællesskaber, hvor emnet kan være alt mellem himmel og jord, mens andre samler sig om bestemte temaer som f.eks. journalistik eller forskning. Når du opretter dig, får du et fedivers-id, der til forveksling ligner en emailadresse. Den bruger du til at kontakte andre. Både på din egen server og på alle andre servere i netværket.
Superlokale fællesskaber i Danmark
Vi er rigtig gode til at danne foreninger og fællesskaber i Danmark, og den danske del af fediverset er bestemt også godt med!
I primo 2026 er der 17 danske servere, og mange af dem har været i drift i årevis. Nogle er landsdækkende, mens andre servicerer lokalsamfund — der er f.eks. en server på Nørrebro i København og en ved Virup ved Hjortshøj, tæt på Aarhus.
Den danske del af fediverset er kendetegnet ved en stor mængde Mastodon-servere, opbygget efter mikroblogging-formatet med beskeder, der i længde og udformning minder om Twitter og Bluesky. Friendica-servere minder i deres udtryk om Facebook, og der er også bog-, film- og tv-serie-universer samt nyheds- og brugthandelssites.
Du kan se en samlet oversigt over servere på fediverset.dk/serverliste. På sitet kan du også finde inspiration til, hvordan man bruger de forskellige medier, og din videre færd ud i Fediverset.
Måske ses vi? God fornøjelse! :-)