Forud for valget den 24. marts har vi kontaktet digitaliseringsordførerne fra alle Folketingets partier og stillet dem fire spørgsmål om borgernes digitale suverænitet. Vi ville vide: Hvad vil jeres parti konkret gøre for at sikre, at danskerne har reelle valg i deres digitale liv?
Vi bringer svarene fra alle, der er vendt tilbage. Her er Noah Reinert Sturis fra Alternativet:
Hvad er jeres partis vigtigste konkrete tiltag for at styrke Danmarks digitale suverænitet i næste valgperiode?
Open source og platformsuafhængighed som standard i offentlige udbud. Når staten køber IT, skal koden som udgangspunkt være åben, modulær og ejet af det offentlige. Det er det vigtigste strukturelle tiltag, fordi det ændrer fundamentet for vores fælles digitalisering i hvert eneste fremtidigt indkøb. Schleswig-Holstein viser allerede, at det kan lade sig gøre i stor skala.
Hvad vil Alternativet gøre, så borgerne får reel kontrol over deres egne data — ikke bare på papiret, men i praksis?
GDPR giver vigtige rettigheder, men i praksis er samtykket en illusion, når alternativet er at stå uden for fællesskabet. Den vigtigste strukturelle ændring er interoperabilitet: lovfæstede krav om, at platforme skal kunne tale sammen, ligesom email kan i dag. Når du reelt kan forlade en platform uden at miste dine kontakter, dit netværk og din historie, først da har samtykket reel mening.
EU's Digital Markets Act er et skridt i den retning, men håndhævelsen halter. Danmark skal presse på og gå foran ved at kræve åbne standarder og dataportabilitet i det offentliges egne indkøb. Når staten selv praktiserer den interoperabilitet, vi kræver af tech-platformene, skaber vi et hjemmemarked for de løsninger, der giver borgerne reel kontrol.
Hvad vil Alternativet gøre for at sikre, at demokratisk deltagelse ikke forudsætter en konto hos Meta eller X?
Demokratisk deltagelse er (heldigvis) mere end folketingsvalg. Offentlig information, politisk debat, borgerinddragelse og foreningsliv er i praksis rykket ind på platforme, vi hverken kontrollerer eller deler værdier med. Samme fælde sidder vi selv i som parti: vil vi nå borgerne, er vi afhængige af Meta, X og TikTok.
Det løser vi ikke med forbud, men ved at skabe betingelserne for at noget bedre kan vokse frem. Offentlige institutioner skal kommunikere på åbne platforme som primære kanal. Vi skal understøtte digitale skiftekits og samarbejder som OS2, så foreninger, kommuner og borgere nemmere kan vælge et reelt alternativ. Og vi vil bane vejen for den næste generation af iværksættere, der udvikler åbne platforme, som kan udkonkurrere overvågningskapitalismen. Ikke ved at kopiere dens forretningsmodel, men ved at bygge på et bedre fundament. På europæisk plan skal vi bl.a. arbejde for interoperabilitet og mere åbenhed i algoritmerne.
Hvad er den ene politiske forandring Alternativet vil prioritere for at give borgerne et reelt digitalt valg?
Open source og platformsuafhængighed som standard i offentlige IT-udbud. Borgernes troværdighed til myndighederne ville stige, hvis man kunne gennemse kildekoden på MitID eller AltID og køre det på et frit styresystem. Uigennemsigtig digitalisering forstærker den mistillid, som PET-loven og Chatkontrol allerede skaber. Vi skal bekæmpe begge dele i stedet for at lade dem forstærke hinanden.
I Alternativet starter vi med det, der ikke kræver flertal i Folketinget: vi open sourcer vores medlemssystem, så andre foreninger frit kan bruge det, og vi migrerer vores egen infrastruktur væk fra amerikanske leverandører og over på europæisk infrastruktur og open source-platforme. Det er nemt at kræve digital suverænitet af staten. Vi vil vise, at det kan lade sig gøre.